Bestil tid til øjenundersøgelse

En øjenundersøgelse går ikke bare ud på at korrigere dit syn. Den kan også bidrage til at bevare dit syn eller forlænge dit liv! Læs mere om øjenundersøgelser, hvor ofte de skal udføres, og hvilke sygdomme der kan opdages.

  

Bestil tid til øjenundersøgelse

 

Hvorfor gå til øjenundersøgelse? 

Det er vigtigt at få undersøgt øjnene regelmæssigt for at bevare øjnenes sundhedstilstand og et godt syn. Et godt syn betyder, at man bedre kan arbejde og dyrke sport - og mere sikkert - kort sagt forbedres livskvaliteten. Du kan altså gøre de ting, du har lyst til. Find nærmeste optiker, og bestil tid til en øjenundersøgelse.

  

 

 

Hvor ofte skal jeg gå til øjenundersøgelse?

Dine øjne skal tjekkes af en optiker mindst hvert andet år, også selv om du har et perfekt syn på 6/6. Visse mennesker bør undersøges oftere. Din optiker kan fortælle dig, hvor tit du bør få øjnene testet.

Hvis du har haft problemer med sløret syn eller hovedpine, er det endnu vigtigere at få øjnene undersøgt. Din optiker undersøger, om dine øjne vil have gavn af nogle simple øvelser, eller om du behøver synskorrektion.

 

Hvorfor er det så vigtigt med en øjenundersøgelse?

Ved en øjenundersøgelse kontrolleres, om dit syn har behov for korrektion, og hvor godt dine øjne arbejder sammen, men desuden tjekkes dine øjnes generelle helbredstilstand. Man kan også opdage tidlige tegn på sygdomme som grøn stær, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Jo tidligere et problem opdages, desto større er chancerne for at behandle det effektivt.

Det er vigtigt for alle aldersklasser, at synslidelser opdages og behandles i tide. For unge er et godt syn afgørende for indlæringen. Ved en øjenundersøgelse vil man opdage eventuelle synsproblemer, som kan have indflydelse på præstationerne og aktiviteterne i skolen. Når man bliver ældre, er et godt syn altafgørende for at kunne leve uafhængigt og forebygge ulykker.

 

Hvad andet kan der opdages ved en øjenundersøgelse?

Dine øjne viser mere om dit helbred end blot et godt eller dårligt syn. Gennem øjnene kan din optiker få en idé om din generelle helbredstilstand.

Dine øjne kan fortælle en læge mere om dine blodårers tilstand end noget andet organ. Mange stofskifteforstyrrelser indvirker på dine blodkar, og dine øjne kan være med til at diagnosticere disse sygdomme på et tidligt tidspunkt.

Din optiker kan også opdage tidlige tegn på sygdomme, der angriber synet. Derfor er regelmæssige øjenundersøgelser meget vigtige, selv om du ikke oplever problemer med dit syn.

 

Hvad vil din optiker undersøge?

Ud over at kontrollere om du har behov for synskorrektion, vil din optiker også være opmærksom på følgende tegn:

Hovedpine

Alvorlige lidelser kan sommetider forårsage hovedpine, især omkring øjnene og i panden. Din optiker kan opdage bl.a. følgende lidelser:

• Pande- og bihulebetændelse
• En hidtil ukendt svulst
• Grøn stær (tryk i øjet)
• Funktionsforstyrrelser i øjenmusklerne med deraf følgende skelen (øjnene kigger ikke i samme retning)

Forhøjet blodtryk

Din optiker vil kunne se karuregelmæssigheder eller -forsnævringer, som er et tidligt varsel om forhøjet blodtryk.

Sukkersyge

Små cirkelrunde blødninger eller områder med aflejringer på nethinden kan være tegn på sukkersyge, som din optiker bemærker, det samme gælder synsforandringer.

Slagtilfælde

Din nethinde kan fortælle din optiker, om du måske har risiko for at få et slagtilfælde. Typiske karforsnævringer i nethinden med en særlig facon kan opdages ved en øjenundersøgelse og give anledning til at spørge, om du får den rigtige behandling for at formindske risikoen.

Højt kolesteroltal

En øjenundersøgelse kan være med til at afsløre skader, som et for højt kolesteroltal kan have forårsaget i din krop. Din optiker kan opdage tegn på højt kolesteroltal på et tidligt tidspunkt og hjælpe med at beskytte dig mod følgevirkningerne og måske forlænge dit liv:

• Forhøjet blodtryk
• Hjertesygdom
• Slagtilfælde

Dissemineret sklerose

Dobbeltsyn, tab af synsfelt og manglende samspil mellem øjenbevægelserne eller ufrivillige øjenbevægelser kan være tidlige tegn på dissemineret sklerose. En øjenundersøgelse kan aldrig erstatte en grundig læge- eller speciallægeundersøgelse, men den kan bidrage til at opdage advarselssignaler, som du skal have tjekket bagefter.

Bestil tid til en øjenundersøgelse i dag

Selv om du har et perfekt syn, er det stadig vigtigt at få dine øjne kontrolleret. Find nærmeste optiker, Selv om du har et perfekt syn, er det stadig vigtigt at få dine øjne kontrolleret.