Næring til dine øjne

Din krop har brug for sund kost, og det har dine øjne også. Se, hvilke fødevarer og næringsstoffer du skal have for at få strålende og sunde øjne.

 

 

 

Næring til dine øjne

 

Kan du huske, din mor plejede at sige, du skulle spise gulerødder, fordi det var godt for øjnene?

Det viser sig faktisk, at hun havde ret! Gulerødder indeholder A-vitamin og karotenoider, som er uundværlige næringsstoffer for dine øjnes sundhed. Hvad skal du ellers spise for at have sunde og raske øjne?

 

 

   

A-vitamin/betakarotenA-vitamin/betakaroten

Dette næringsstof er med til at holde øjnene sunde og raske, forebygger natteblindhed og er formentlig et af de vigtigste stoffer for øjnenes sundhed. Bare en halv gulerod om dagen giver dig den anbefalede daglige dosis A-vitamin. Andre fødevarer med et højt indhold af A-vitamin er torskelevertran, søde kartofler, lever og græskar.

 

C-vitaminC-vitamin

Dette vandopløselige vitamin indgår i de fleste af kroppens væv og er uundværligt for øjnene. Da det er en super antioxidant, beskytter det også cellerne mod skadelige frie radikaler og bidrager til at forebygge visse øjensygdomme. Papaya, appelsin- og grapefrugtjuice, jordbær, rå grøn peber, tomater og blomkål er smækfulde af dette værdifulde vitamin.

 

E-vitaminE-vitamin

Ligesom C-vitamin er dette fedtopløslige vitamin en stærk antioxidant, der beskytter øjet mod øjensygdomme som grå stær og forkalkninger på nethinden (AMD). Mandler, saflor- og majsolie, mango, hasselnødder, turnipstoppe, pistacienødder og peanuts er rige på E-vitamin.

 

  

KarotenoiderKarotenoider

Karotenoider er naturlige plantepigmenter, som giver de grønsager og frugter, vi spiser, deres strålende farver. Lutein og zeaxanthin er bare to af dem og anses for at beskytte øjnene mod svækkelse og sygdomme. Lutein findes i fødevarer som spinat, hovedsalat, savoykål, broccoli, friske grønærter og mange gule eller orange frugter og grønsager, hvorimod zeaxanthin forekommer i gul peberfrugt, majs og visse bladgrønsager som grønkål, bladkål, spinat og turnipstoppe.

 

ZinkZink

Zink er et vigtigt mineral, som findes i næsten hver eneste af kroppens celler og holder kroppen og især øjnene sunde og raske. Der er zink i en lang række fødevarer, herunder rødt kød, fjerkræ, østers, kylling, bønner, yoghurt, mælk, kornprodukter og blandede nødder.