HVAD ER LANGSYNETHED?

Langsynethed eller hyperopi (opr. hypermetropi) er et almindeligt synsproblem, der normalt kan korrigeres med kontaktlinser eller briller. Hvis du er langsynet, kan du se genstande klart på afstand, men har svært ved at fokusere på ting, der er tæt på dig. Efterhånden som langsynede personer bliver ældre, kan det også blive sværere at se på afstand. Hvis man er meget langsynet, kan det være svært at fokusere på genstande uanset afstand.

Hvad skyldes langsynethed?

Langsynethed forekommer, når øjet er for kort fra øjets forreste punkt til øjets bagerste punkt, eller når hornhinden ikke afbøjer lyset tilstrækkeligt i forhold til øjet. Lyset fokuseres bag ved nethinden i stedet for på nethinden, hvilket giver sløret syn.

Nogle børn fødes langsynede, og deres syn kan korrigere sig selv, efterhånden som deres øjne udvikler sig. De bør dog undersøges af en optiker for at sikre, at det er tilfældet, og at det ikke giver barnet andre problemer.

Voksne kan også blive langsynede, især når de bliver midaldrende. Langsynethed må ikke forveksles med alderssyn, som gør det svært at fokusere tæt på, fordi linsen inde i vores øje bliver mindre fleksibel med alderen og ikke kan fokusere på ting, der er tæt på.

Hvad er symptomerne på langsynethed?

Langsynethed gør det svært at se ting tydeligt, når de er tæt på, og kan forstyrre daglige aktiviteter, som for eksempel læsning, skrivning eller andre opgaver på nært hold. Det kan medføre anstrengte øjne, hovedpine og træthed.

Diagnosticering af langsynethed

Hvis du tror, du kan være langsynet, kan du bruge vores søgeværktøj til at finde en optiker i nærheden af dig og bestille tid til en synstest. Testen vil vise, om du er langsynet og hvor meget, og hvilken styrke du skal have i dine briller eller kontaktlinser for at korrigere det.

ACUVUE® kontaktlinser til langsynethed

De fleste mennesker, der er langsynede, kan korrigere deres syn med briller eller kontaktlinser. Disse kontaktlinser er formet, så lyset fokuseres korrekt på din nethinde og hjælper dig med at se tydeligt både tæt på og på afstand uden briller.