HVAD ER NÆRSYNETHED?

Nærsynethed eller myopi er et meget almindeligt synsproblem, der som regel kan korrigeres med briller eller kontaktlinser. Hvis du er nærsynet, er dit syn klart, når du ser på ting, der er tæt på, men genstande, der er længere væk, er ude af fokus eller slørede.

Hvad skyldes nærsynethed?

Nærsynethed forekommer som regel, fordi dit øje er for langt fra øjets forreste punkt til øjets bagerste punkt, eller at billedet brydes for kraftigt i hornhinden i forhold til dit øjes længde. Lyset fokuseres foran nethinden, så genstande, der er langt væk, bliver slørede.

Du kan blive nærsynet uvilkårligt af din alder, men det begynder som regel i barndommen eller i de tidlige teenageår. Du har større sandsynlighed for at blive nærsynet, hvis den ene eller begge dine forældre er det.

Hvis du bruger meget tid på at fokusere på genstande, der er tæt på, som for eksempel, læsning, skrivning og brug af håndholdte enheder (telefoner og tablets) samt computere kan det også øge din risiko for at blive nærsynet. Hvis man tilbringer tiden som barn med at lege udendørs, kan det være med til at minimere risikoen for nærsynethed; den seneste forskning tyder på, at et højere niveau af naturligt lys er gavnligt.

Hvad er symptomerne på nærsynethed?

Nærsynethed gør at genstande, der er længere væk, fremstår ude af fokus eller slørede, hvilket kan påvirke synet, når man kører bil, dyrker sport eller forsøger at genkende personer eller genstande på afstand. Det kan medføre anstrengte øjne, hovedpine og træthed.

Diagnosticering af nærsynethed

Hvis du har mistanke om, at du er nærsynet, kan du bruge vores søgeværktøj til at finde en optiker i nærheden af dig, så du kan bestille tid til en synstest. Testen vil vise, om du er nærsynet og hvor meget, og hvilken styrke du skal have i dine briller eller kontaktlinser for at korrigere det.

ACUVUE® kontaktlinser til nærsynethed

De fleste personer, der er nærsynede, kan korrigere deres syn med briller eller kontaktlinser. Disse kontaktlinser er formet, så lyset fokuseres korrekt på din nethinde og hjælper dig med at se personer og genstande klart på afstand uden briller. For ACUVUE® kontaktlinser til nærsynethed skal du tale med din optiker.

KOM I GANG MED KONTAKTLINSER