ØJETS ANATOMI OG HVORDAN DEN PÅVIRKER SYNET

Dine øjne er et komplekst, sart og udtryksfuldt billede på "sjælens spejl". Men hvordan ser de?

Dine øjne modtager lys og sender detaljerede beskeder til din hjerne, som fortolker dem som billeder. De enkelte dele af dit øje har forskellige specialiserede roller, når disse billeder sendes.

Dit øje har omtrent form som en lille kugle, der består af en kappe med en klar gele og særlige komponenter indvendig. Kappen består af tre adskilte lag, som har hver sit sæt funktioner:

Det yderste lag: Senehinden

Senehinden er det seje, beskyttende "hvide i øjnene", som er ugennemsigtigt. Forrest sidder hornhinden, et gennemsigtigt vindue, der lukker lyset ind i dit øje. Rundt om hornhinden er der en tynd, klar membran, der kaldes bindehinden, som er med til at beskytte resten af øjets forside og indersiden af øjenlåget.

Det mellemste lag: Årehinden

Bag ved senehinden sidder det mellemste lag, årehinden. Den er mørk for at forhindre lysrefleksion inde i dit øje og indeholder fortrinsvis blodkar, der giver næring til dit øje. Foran på årehinden sidder iris, som giver dine øjne deres farve. Din pupil er den cirkelrunde åbning, som ligner en sort prik, midt på din iris. Musklerne i din iris kontrollerer størrelsen af din pupil for at lukke mere eller mindre lys ind i øjet.

Det inderste lag: Nethinden

Nethindens job er at opfange lyssignaler, som hovednerven i øjet (synsnerven) derefter sender som nerveimpulser til hjernen. Herefter oversætter hjernen disse beskeder til billeder. På nethinden vil to typer lysfølsomme celler – stave og tappe – stå for at opfange lyssignaler. Stavene hjælper os med at se i dæmpet belysning, mens tappene gør os i stand til at se detaljer og farver.

Linsen

Øjets linse er gennemsigtig og fleksibel. Den fokuserer lyset på nethinden. Til præcisionsopgaver fokuseres lyset midt på nethinden i et område, der kaldes makula. Muskler omkring linsen styrer dens form, hvilket gør at man kan se genstande på forskellige afstande.

Resten af øjet

Hulrummet mellem linsen og hornhinden indeholder en væske, der kaldes kammervandet. En geleagtig substans, der kaldes glaslegemet, udfylder hulrummet bag linsen. Kammervandet og glaslegemet er med til at give øjnene deres form.

SÅDAN SER DINE ØJNE

  1. Der kommer lys igennem hornhinden, som afbøjer lyset.
  2. Pupilstørrelsen kan justeres, så pupillen bliver større i dæmpet belysning og mindre i stærk belysning.
  3. Lyset passerer igennem pupillen og rammer linsen, som ændrer form, så lyset fokuseres på nethinden, alt efter om man ser på noget, der er tæt på eller langt væk.
  4. Stav- og tapcellerne i nethinden absorberer lyset og sender besked til hjernen via synsnerven. Hjernen fortolker disse beskeder som et billede.

Når man tænker på, hvor komplekst øjet er, er det ikke overraskende, at det ikke altid fungerer helt, som det skal, hvilket kan give besvær med at se klart. Synsproblemer som langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl er meget almindelige. Hvis du oplever problemer med dit syn, skal du altid kontakte en optiker og få en tid til en synstest. Du kan bruge vores søgeværktøj til at finde en optiker i nærheden af dig.

KOM I GANG MED KONTAKTLINSER