Skip to main content

AT SOVE MED KONTAKTLINSER

De fleste mennesker, der går med kontaktlinser, ved, at man ikke skal sove med sine kontaktlinser på, medmindre man bruger særlige kontaktlinser, som er godkendt til døgnbrug. Men selv den mest erfarne kontaktlinsebruger kan komme til at falde i søvn med sine kontaktlinser på efter en lang dag, under en tiltrængt lur eller når man er på rejse.  

DERFOR BØR DU IKKE SOVE MED KONTAKTLINSER

Ilt fra luften er afgørende for, at hornhinden (øjets forreste gennemsigtige overflade) kan holde sig sund. Moderne bløde kontaktlinser tillader, at ilten som strømmer gennem linsen er tilstrækkelig, når de anvendes om dagen. Når du sover, og dine øjne er lukkede, vil den tilgængelige iltmængde være reduceret, hvilket kan give problemer for dine øjne (medmindre du specifikt bruger kontaktlinserlinser, der er beregnet til døgnbrug). Hvis du falder i søvn med kontaktlinser på, kan du derfor øge risikoen for komplikationer, som for eksempel sårdannelse på hornhinden, hvilket kan være meget smertefuldt. Selvom det er en meget sjælden tilstand, som ofte kan behandles, forårsager den ofte ardannelse, som kan have en langvarig virkning på synet.

DET SKAL DU GØRE, HVIS DU FALDER I SØVN MED KONTAKTLINSER PÅ

Hvis du kommer til at falde i søvn med dine kontaktlinser på, kan dine kontaktlinser føles lidt mere tørre og vanskelige at fjerne end normalt. Hvis du er i tvivl, eller du bemærker rødme, smerte eller nedsat syn, eller hvis du ikke kan få kontaktlinserne af, skal du straks søge råd hos din optiker.

KOM I GANG MED KONTAKTLINSER

Start din gratis† prøveperiode med ACUVUE® kontaktlinser i dag.

†Bemærk, at en professionel synstest kan medføre en udgift. Kontakt din optiker for yderligere information. Gælder kun for personer på 18 år og derover med bopæl i Danmark. Én prøveperiode pr. person. Egnethed skal bekræftes af en optiker. Kun deltagende optikere.